HEI Minicup 2018

dato

Nyheden er fra HEI Fodboldafdeling

12.-13. maj 2018 var HEI Fodbold vært for et af landets største fodboldstævner for de mindste årgange – U5 til U9 – drenge og piger i alderen fra 4-9 år. I alt 130 hold - dystede på banerne ved HEI-hallen i løbet af weekenden.

HEI havde stablet det store stævne på benene, dog godt hjulpet på vej af en meget aktiv forældregruppe, forældre og trænere for de allermindste årgange. Samt en buket af lokale sponsorer, som velvilligt har deltaget for at gøre stævnet ekstra attraktivt.

Der var præmier til alle spillere – personlige pokaler, fodboldblad med samlekort, og frugt og vand. Yderligere var der holdpokaler til alle hold, alt efter placering i de respektive puljer i U8 & U9 rækkerne.

En stor tak til vores hovedsponsor Jyske Bank Risskov og Rema1000 Egaa for igen i år at bakke op om vores ungdomsstævne. Ligeledes en kæmpe tak til Foto Trine, der var med til at forevige vores begivenhed med flotte fotografier.

Kilde: HEI Fodboldafdeling