AGF’s pokalfejring rammer HEI Fodbold i morgen, tirsdag d. 26. maj, når klubben modtager besøg fra det aarhusianske hold.
Besøget finder sted fra kl. 16.00 til 16.20, hvor medlemmer, spillere, familier og AGF-fans får en sjælden mulighed for at se pokalen tæt på. Deltagerne vil kunne tage fælles- og individuelle billeder med trofæet.
HEI Fodbold opfordrer til, at flest mulige møder op for at gøre dagen til en festlig og mindeværdig eftermiddag i klubbens ånd.