Hjortshøj-Egå kommunes historie; fra bondesamfund til parcelhuskvarter

Profilbillede
Simone Alice Nygård Holm

Den frugtbare jord i Hjortshøj-Egå kommune har i mange hundrede år skabt gode betingelser for landbruget. Derfor var området i 1800-tallet også mest af alt kendt som et bondesamfund med fokus på jordbrug og med store gårde. I dag er kommunen nok mest af alt kendt for sine mange parcelhuse. 

Hjortshøj-Egå kommune før 1900-tallet

Kommunen blev oprettet i 1842, da man ønskede at inddele Danmark med sognekommuner på landet. Hjortshøj-Egå kommune var en sognekommune, der bestod af Hjortshøj Sogn og Egå Sogn, hvor Egå var et anneks til Hjortshøj. 

Sognekommunerne blev fra 1842 til 1868 ledet af et såkaldt sogneforstanderskab. Her var den lokale sognepræst og de største godsejere automatisk medlem. De øvrige medlemmer blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 med jordværdier af mindst en tønde hartkorn. Det var på den måde områdets i forvejen toneangivende mænd, der tog beslutninger for området.  

Oprindeligt hørte Hjortshøj-Egå kommune til Randers Amt, men i 1970 blev kommunen lagt ind under Aarhus Kommune, hvor den samtidigt ophørte med at fungere som selvstændig kommune.

På grund af den frugtbare jord i området var landsbyerne generelt store med op til tyve gårde i nogle landsbyer. De gode jordforhold havde også betydning for kommunens erhvervssammensætning. I 1800-tallet var jordbrug kommunens hovederhverv. Dog spillede fiskeri også en mindre rolle. I 1870’erne lå der også to vejrmøller og et teglværk i kommunen. 

I 1877 skete der nye ting og sager i området, da Aarhus-Ryomgaard-banen to form. Banen fik nemlig et stop i Hjortshøj, hvilket gjorde, at Hjortshøj udviklede sig til en klassisk stationsby med blandt andet jernbanestation, telegraf - og telefoncentral. 

Der er desuden gjort mange oldtidsfund omkring Hjortshøj og Egå, for eksempel en stor runesten der i dag er udstillet på Nationalmuseet.

Hjortshøj-Egå kommune fra 1900-tallet 

Fra midten af 1900-tallet skete der et stort udstykningsarbejde ved Egå og Skæring - specielt langs kysten. Dette gav udslag i befolkningstallet for Egå Sogn. I 1945 var indbyggertallet på 954, men i 1965 var dette vokset til 2636. I 1970 var det helt oppe på 5318. Denne udvikling fortsatte efter kommunesammenlægningen, så i 1990 boede der over 8000 mennesker i Egå Sogn. Til sammenligning var indbyggertallet i Hjortshøj Sogn kun lige nået op over 2000. 

Befolkningsvæksten satte gang i skolebyggeriet i kommunen, hvilket udmundede sig i både Sølystskole og Virupskole, som blev indviet i 1960’erne. 

I lang tid havde man helt andre planer for Egå, end at området skulle ende ud i et parcelhuskvarter. I Aarhus Byråd ønskede man en lufthavn, der var tæt på byen. I den forbindelse faldt valget på området øst for Egå ned mod vandet. Planen blev første gang præsenteret i 1944, og umiddelbart efter krigen blev arbejdet for at realisere denne plan påbegyndt.

Dette projekt krævede dog økonomisk støtte fra staten, men da der allerede var givet støtte til adskillige lufthavnsbyggerier rundt om i landet, blev projektet om lufthavnen ved Egå hurtigt droppet, og dermed forblev det, det parcelhuskvarter, som vi kender det fra i dag.

Kilde: Redaktion