Bliv børnekorleder ved Skæring Kirke: del din musikglæde med de yngste

dato

Er du vores nye børnekorleder?

3 timer ugentligt.

Vores skønne lille børnekor ved Skæring kirke søger ny korleder fra 1. august 2025.

Koret er for børn fra 0.-1. klasse og det øver én gang om ugen. Koret synger til børnegudstjenester fredage kl. 17, mens de også medvirker ved familievenlige gudstjenester omkring højtiderne, jul, påske, pinse, høst og lucia. Samlet set synger/optræder koret ca. 10-12 gange om året.

 

Ambitionen for koret er at opøve børnenes glæde ved og evne for kirkesang. Det skal være lærerigt at gå til børnekor i kirken, men det skal også være rigt på fællesskab og gode oplevelser.

 

Vi ønsker os en korleder som:

  • Har erfaring med korledelse og som finder glæde ved at lære fra sig til børn.
  • Er musikalsk faglig velfunderet, og som fx er uddannet ved Folkekirkens kirkemusikskoler eller tilsvarende.
  • Spiller klaver efter noder. Gerne også orgel eller guitar.
  • Kan navigere kendt i folkekirkens liturgi og miljø.
  • Evner at kommunikere effektivt i både børne- og forældrehøjde.
  • Arbejder selvstændigt med afvikling af koraktiviteter, herunder rekruttering og fastholdelse af korister, opbygning af repertoire osv., i samarbejde med kirkens præster, kirke- og kulturmedarbejder og organist.

Det formelle

Ansættelse sker ved Skæring Menighedsråd.

Stillingen er berammet til 3 timer ugentligt.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233 kr. – 460.607 kr. årligt. Hertil ydes et ok-tillæg på 1.048 kr. årligt. Alle løndele er oplyst i nutidskr. årligt svarende til en fuldtidsstilling. Ansættelse sker på deltid med 3 timer pr. uge, og lønnen udbetales med 3/37.

 

Aftale om indplacering på lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening. Menighedsrådets løntilbud ligger på 344.000 kr. på intervallet, svarende til en månedsløn på 2.324 kr.

 

Vi kan oplyse, at der i forbindelsen med ansættelsen vil blive indhentet referencer og børneattest.

 

Har du fået lyst til at høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte kontaktperson Charlotte Schiøtz på 28180799 eller sognepræst Simon Nøddebo Balle på 29645833.

 

Send din ansøgning med relevante bilag til menighedsrådet på 9158fortrolig@sogn.dk

 

Ansøgningsfrist er den 4. juli 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Skæring Menighedsråd, Skæring Kirkevej, 8250 Egå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d424a374-e067-47ba-a07c-992a85bb00e8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet