Det er tid til julefrokoster og en ny kampagne opfordrer til at der passes på hinanden, så der ikke forekommer drukneulykker. I de seneste par år er mange kommet alt for tæt på vandet efter en tur i byen. Det er især en kampagne der henvender sig til unge mænd mellem 18 og 29 år, da det typisk er dem der er faldet i vandet på vej hjem efter en hyggelig fest eller bytur.
Østjyllands Brandvæsen anbefaler at man følges hjem flere og holder øje med hinanden. Kampagnen deler blandt andet falske tatoveringer ud og servere øl og andre festlige drinks på ølbrikker med kampagnens budskab.
Hvad skal du gøre, hvis der sker en ulykke?
Hvis du falder i vandet:
- Bevæg dig mindst muligt
- Bevar roen, mens du råber på hjælp
- Find noget at holde fast i, og orienter dig om muligheder for at komme op af vandet
Hvis du ser eller hører en person i vandet:
- Få kontakt til personen i vandet, og tilkald hjælp fra andre i nærheden
- Ring 112, og oplys nærmeste adresse eller redningsnummer
- Kast en redningskrans ud til personen i vandet, og led vedkommende til nærmeste redningsstige
Østjyllands Brandvæsen har flere udrykninger om året til mulige ulykker ved havn, å eller søer i Aarhus Kommune.
2020: 20 udrykninger til havn/å/søer i Aarhus Kommune.
2021: 11 udrykninger (indtil dags dato) til havn/å/søer i Aarhus Kommune.