Fredag aften blev NordFalcken kontaktet af ejeren af en 47 fods sejlbåd, der havde ramt problemer med styrtøjet og drev rundt i Egå Marina. Besætningen på båden lykkedes med at fastgøre fartøjet til nogle pæle, hvilket gav NordFalcken mulighed for hurtigt at komme til undsætning.
På trods af den korte distance fra havaristen til dens plads, var opgaven ikke uden udfordringer. Med sidevind og en forholdsvis tung båd krævede det præcision og samarbejde. NordFalckens besætning, bestående af Lars, Ole og Klaus, klarede med hjælp fra Mads på broen at bugser sejlbåden de sidste 50 meter ind til kajen uden problemer. Der blev sendt stor ros til hele teamet, som sikrede en hurtig og effektiv operation.
Kilde: NordFalcken