I går modtog NordFalcken et opkald fra ejeren af en jolle, der havde fået en pludselig motorskade lidt nord for Studstrupværket. Havaristen valgte at smide anker og kontakte NordFalcken via vagttelefonen.
Chris og Ole fra NordFalcken reagerede hurtigt og satte kursen mod den nødstedte båd fra Egå Marina. De fandt hurtigt jollen og trak den sikkert ind til KBL-havnen, hvor turen startede. Aktionen blev afsluttet uden problemer og var hurtigt overstået. Som altid blev JRCC informeret om hændelsen.