Østjyllands Brandvæsen byder velkommen til 27 nye kollegaer

dato

Østjyllands Brandvæsen har taget imod 27 nye beredskabsassistenter, der er i gang med deres onboardingsproces i beredskabsafdelingen. De nye kollegaer forbereder sig i øjeblikket til deres kommende følgevagter og stationære vagter i Aarhus' forskellige områder.

I de første to uger af onboardingen er der blevet lagt vægt på en bred introduktion, kompetencevurdering og både teoretisk og praktisk træning. Træningen har bl.a. inkluderet stationsbesøg, kommunikationsøvelser, køreteknik, havneberedskab samt opfriskning af førstehjælpsfærdigheder. Østjyllands Brandvæsen ser frem til at få de nye kollegaer med på holdet, som en central del af deres indsatser i Aarhus.