Nyheden er fra HEI Fodboldafdeling
HEI Fodbold følger i fodsporene på en lang række klubber og lukker ned for træningen, som vi kender det. Det gør vi med omgående virkning baseret på de seneste restriktioner, der kun tillader 10 personer at træne sammen – og kun udendørs. Det har vi ingen chance for at overholde med det nuværende setup.
Vi har i bestyrelsen drøftet mulighederne tirsdag aften og har taget, hvad vi mener, er den eneste rigtige løsning.
DBU har ligeledes aflyst de fleste turneringer/stævner, hvor vi skulle have været med.
På samme vis bør vi som klub i Aarhus kommune afstå fra at deltage i kampe eller stævner uden for kommunen. Det kan I evt. læse mere om her: https://www.dbujylland.dk/nyheder/2020/december/skaerpede-restriktioner-rammer-idraetten-i-og-omkring-aarhus/
Det er selvsagt ærgerligt for spillerne – vi vender helt sikkert stærkt tilbage i det nye år.
Nyt trivselstiltag
Men vi har også en god nyhed, som et plaster på corona-såret. Vi er nemlig klar med et trivselstiltag.
Vi ved nemlig godt, at det kan være hårdt for børnene, at al aktivitet med et slag er aflyst. Børn har brug for bevægelse, frisk luft og sjov med vennerne. Det vil vi gerne imødekomme som breddeklub med stor opbakning i lokalsamfundet.
Trivselstiltaget betyder, at hvert hold kan træne én gang hver weekend frem til og med 10. januar på en sikker og passende måde. Tiltaget et blot et tilbud – trænerne bestemmer i sidste ende, om og hvordan træningen skal foregå. Hold derfor øje med konkrete udmeldinger fra trænerne.
På vegne af bestyrelsen