Forkælelse for babyer og forældre - babymassage på Lystrup Bibliotek
Er du på barsel og leder du efter en nærværende og hyggelig barselsaktivitet for dig og din baby? Så kan du komme til babymassage-workshop på Lystrup Bibliotek den 2. juni kl. 10.00-11.00.
Her er både du og din baby i centrum, når I sammen dykker ned i den blide og tilmed sunde aktivitet babymassage. Gennem berøring og nærvær stimuleres kærlighedshormonet oxytocin, som både skaber glæde og styrker båndet mellem dig og dit barn.
Workshoppen ledes af Stefanie Vinther, uddannet babymassageinstruktør og zoneterapeut.
Hun guider dig gennem en helkropsmassage, og viser samtidig, hvordan massage og zoneterapi kan afhjælpe almindelige udfordringer hos babyer - såsom overstimulering, forstoppelse, søvnbesvær, forkølelse etc.
Workshoppen varer 45-60 minutter og afsluttes med mulighed for spørgsmål.
Det er gratis at deltage - du skal blot booke en billet til dig og din baby her.