Disse typer mennesker bor i Egå

Profilbillede
dato

Egå er en lille perle nordøst for Århus C, som har en særlig plads i mange af Århusianeres hjerter.

I Egå finder man dejlig badestrand og mulighed for surfing. Der er også Egå Marina, der emmer af en dejlig maritim stemning med sejlklubber, spisesteder og iskiosker. Der er gode institutioner for både børn og unge samt gode shoppingmuligheder.

Derfor er det ikke overraskende, at mange vælger at bosætte sig i Egå. Men hvad kendetegner beboerne i området? Det får du svar på her.

Livsnyderne, byboerne og overskudsmenneskerne 

Man kan groft skitseret inddele Egås beboere i tre kategorier: Livsnyderne, byboerne og overskudsmenneskerne.

Livsnyderne elsker at bruge tid i haven og denne prioriteres højt. Derudover nydes tilværelsen med aftenskolekursus, jævnlige golfture, teaterforestillinger og andet, der kan forsøde dagligdagen med rare stunder og gode oplevelser.

Livsnyderen er velorienteret og nyder stadig at læse morgenavis. Her følger man både med i helse, politik, design og andre spændende nyheder.

Byboerne spænder aldersmæssigt bredt, fra 23 til 60 år. Denne gruppe kan godt lide det pulserende byliv og bruger meget tid på at udnytte de forskellige muligheder man finder i indre Århus.

Når de er online læser de ofte om boligdesign, mode, fotografi, samfundsøkonomi og mad.

Overskudsmenneskerne elsker at bruge fritiden på at være aktiv, gerne kombineret med frisk luft. Dette kan være i form af havearbejde eller gør-det-selv-projekter. De motionerer jævnligt - to til tre gange om ugen. Dette kan enten være fitnesscentret eller ved at hoppe i løbeskoene.

De bruger også gerne tid på at blive klogere eller bedre ved at gå på aftenskole.

Generelt om beboerne 

Egå består af 41% singler, 30% børnefamilier og 29% par og så er området kendt for mange sportsaktiviteter og godt naboskab.

De lokale streamer for det meste Netflix, DR TV og Spotify.

Når de tænder for tv’et, ender de ofte på lokale kanaler såsom DR1, TV2 News eller DR2. Radioen hos beboerne i Egå er ofte tunet ind på P3, P4 eller P1.


Kilde: Redaktion