Egå Sejlklub ser tilbage på de forgangne ugers sejladser med stolthed

Profilbillede
dato

For et par uger siden gennemførte Egå Sejlklub et Laser Rangliste stævne med stor succes og megen ros fra deltagerne. Udover dette stævne, så har Egå Sejlklub også deltaget i Hårup Mixer Cup med næsten hundrede deltagere i sidste weekend - selvfølgelig med nøje styr på corona-restriktioner og ditto hensyn. Dette stævne var også en stor succes. 

Havde det ikke været for de mange seje frivillige, så var stævnerne nok aldrig blevet til noget, og der lød da også kæmpe bifald og klapsalver til dem efter Hårup Mixer Cup. 

Det er et stort arbejde der ligger bag planlægning og organisering af disse stævner, men det er heldigvis ikke noget der skræmmer hverken Storjolle-udvalget eller kapsejladsudvalget, så allerede i weekenden d.13-15 august er de klar med endnu et stævne: DM i Finnjoller og DM i BB 10m.

 Hos Egå Sejlklub er man glade for, at der endelig er kommet gang i aktiviteterne igen ovenpå en lang nedlukning grundet corona. 

Hvis du er interesseret i at blive frivillig hos Egå Sejlklub, så tøv ikke med at kontakte dem, de kan sagtens bruge et par ekstra hænder. 

Kilde: Redaktionen