Foredrag: Mindre hus - mindre ressourceaftryk. Kom med indenfor i et tiny house for to

Foredrag om bæredygtighed i Egå Forsamlingshus
dato

Vi har hen over foråret holdt en række spændende foredrag i vores foredragsrække "Bæredygtighed i lokalsamfundet", hvor vi gennem indsigter, praktiske råd, lokale eksempler og fælles dialog har givet tilhørerne værktøjer til at integrere bæredygtighed i deres hverdag, uanset om det handler om mad, energi, forbrug eller fællesskab. 

Foredragsrækken er støttet af midler fra Nordeafonden, NRGI Puljen, Sparekassen Thy Fonden og Vanførefonden som har givet penge til bæredygtig videreudvikling af forsamlingshuset.

Vi er nu glade for at kunne præsentere det næste spændende foredrag, som handler om tiny houses og hvorledes denne boform kan bidrage til at reducere vores klimaaftryk. 

Foredrag: Mindre hus - mindre ressourceaftryk. Kom med indenfor i et tiny house for to

Tid og sted: Egå Forsamlingshus mandag 15 juni kl. 19.30

Entre: 25 kroner inkl. kaffe

Tilmelding ikke nødvendig.

Når vi skal reducere vores klimaaftryk, så er en af mulighederne at bygge mindre for eksempel i form af tiny houses. I dette foredrag om bæredygtighed går vi helt tæt på alle de praktiske, men også de værdibaserede overvejelser, der går forud for et tiny house-byggeri: prioriteringer i indretningen, materialer, praktik (fx el, vand og kloakering) osv. Vi gennemgår forskellige faser i byggeriet i ord og billeder. Foredraget fortæller også om det man ofrer vs. det, man vinder, fremtidsudsigter, pris og en lille smule lovgivning.

Sisse Langhoff er aftenens foredragsholder. Hun er tidligere gymnasielærer, enlig mor og iværksætter. Hun benyttede nedlukningen i 2020 til at tegne og bygge et tiny house på hjul fra bunden - uden nogen form for erfaring i rygsækken. Hun har boet i huset sammen med sin søn siden august 2021. 

Foredragsrækken holder nu pause men fortsætter i efteråret med yderligere foredrag:

• 26 August kl. 19.30: Tag din nabo i hånden og bliv mere bæredygtig. Indlægsholder Jørgen Lægaard, Grønne Nabofællesskaber

• 7 September kl. 19.30: Reduction Roadmap – nedbringning af ressourceforbrug ved byggeri. Indlægsholder Mikkel Schlesinger Zebra Architects

• Oktober (emne skal endeligt fastlægges): Deleordning som middel til bæredygtighed.Indlægsholder: Jacob Rask, Director, Regenerative Built Environment at BLOXHUB

• November: (foredragsholder og tidspunkt under fastlæggelse)

Kilde: Egå Forsamlingshus
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.