Giv en hånd med, når Egå Forsamlingshus gør klar til at åbne igen

Profilbillede
dato

Efter en lang nedlukning på grund af corona, så begynder tingene at åbne rundt omkring i landet. Det gælder også i Egå, hvor Forsamlingshuset gør klar til at åbne for mange sjove og spændende arrangementer for de lokale. Derfor har de lige nu brug for ekstra hænder, der kan hjælpe med at gøre lokalerne rene og pæne. 

Mandag d. 28 juni fra kl. 14 er alle meget velkomne til at kigge forbi og hjælpe med lidt praktiske opgaver såsom vinduespudsning, vask af paneler og vindueskarme samt køkken og toilet. Der er masser af opgaver, så jo flere der kan hjælpe til, jo bedre. 

Det skal selvfølgelig være en hyggelig dag. Så derfor vil der både være kage og kaffe til alle deltagerne, og bliver man til kl. 18, så vil forsamlingshuset også byde på en dejlig omgang aftensmad. 

Er du ikke så meget til rengøring, så er du også velkommen til, at melde dig på bageholdet og stå for, at ingen går sukkerkolde i løbet af dagen. 

I forhold til kage - og aftensmadsmængder, så må man meget gerne sende en mail for tilmelding til karsten.egaa@gmail.com

Kilde: Redaktionen