Hvis du har lyst til at gøre noget godt for dit lokalmiljø og for naturen omkring Egå, så skal du sætte kryds i kalenderen til d.24. april, hvor der er affaldsindsamling i Egå. Alle kan være med - store som små, enkeltpersoner såvel som hele familier.
For at deltage skal du tilmelde dig arrangementet, og så møder du ellers bare op foran sognegården. Her står der folk fra Egå Kirke og Gl. Egå Fællesråd klar til at tage imod dig med rutekort og affaldssække, så du kommer godt fra start.
Efter indsamlingen bydes der desuden på forfriskninger i form af kage, kaffe og saftevand til alle deltagerne.
Så vil du have en hyggelig dag alene eller med familien, hvor du samtidig gør en forskel for natur og lokalmiljø, så er det bare med at komme afsted.