Historien om Egå Ungdoms-Højskole

Profilbillede
Simone Alice Nygård Holm

Egå Ungdoms-Højskole er nok mest kendt for sine mange kreative og alsidige fag såsom drama, film, kunst, bæredygtighed og e-sport, men hvad er historien egentlig bag højskolen? Den får du her.

Højskolens bygninger stammer helt tilbage fra 1899 og blev oprindeligt opført som bolig til en nygift datter af en lokal gårdejer, så hun kunne blive boende i nærheden af familien. I 1921 blev gården så købt af en lokal kreds, der ønskede at lave en efterskole. Dette ønske kom sig af et behov for, at de unge mennesker på egnen skulle have mulighed for at dygtiggøre sig og få en pause fra landbrugslivet. 

Skolen blev en kæmpe succes og eleverne strømmede til, og inden længe valgte man at udvide skolen, så der blev plads til 70 elever. 

I dag rummer bygningerne alene to klasseværelser, kontorfaciliteter og to mindre lejligheder. Da skolens første forstander, Ejnar Petersen, lod sig pensionere, kontaktede bestyrelsen Vallekilde Højskole for at bede læreren, Tage Dybkjær, om at blive forstander for Egå Efterskole. 

To uforglemmelige historier fra Egå Efterskole

Karin og Tage Dybkjær var forstanderpar på Egå Efterskole i mere end 30 år og har dermed oplevet mange ting på skolen, men særligt to oplevelser glemmer de ikke.

Først og fremmest oplevede de anden verdenskrig på efterskolen. Ofte brugte tyskerne skoler til at indkvartere tropper, men Egå gik fri af dette, da Dybkjær arrangerede det således, at skolen formelt ejedes af hustruen Karin. Da hun var svensk, var tyskerne ikke interesserede i en diplomatisk besværlighed i forhold til den neutrale svenske regering, og derfor undlod man at kræve skolen til soldaterne.

Den anden historie drejer sig om overgangen fra efterskole til ungdomshøjskole. Efterskolen oplevede et stort pres, da der blev indført statskontrollerede prøver. Disse var forstander Dybkjær stor modstander af og han kæmpede ihærdigt imod, men måtte kaste håndklædet i ringen til sidst.

De fleste elever ønskede at have mulighed for at tage eksaminer, og tilgangen til den eksamensfri skole var minimal. Derfor begyndte Dybkjær at argumentere for at lave skolen om til en højskole og fandt inspiration i Vester Vedsted. En skole for ungdommen skulle være eksamensfri og i 1970 blev Egå Efterskole godkendt som ungdomshøjskole. Dybkjær tog en beslutning om at fortsætte som timelærer og lade nye kræfter overtage forstanderposten. 

Den nye forstander Kjeld Krarup kom på noget af en opgave, da det traditionelle grundlag disse år stødte sammen med ungdomsoprøret, og det efterfølgende politiske fokus spillede en afgørende rolle. På den måde blev kimen lagt for den skole, vi kender som Egå ungdomshøjskole i dag med sine mange kreative fag.

Egå Ungdomshøjskole frem til i dag

Udbygningen af skolen fortsatte, og man byggede elevhuse til. Her var tanken, at man skulle bo i forpligtende husgrupper. Dette forløb godt, så man udvidede med endnu fire elevhuse. På den måde boede alle elever i et campuslignende område. 

Den næste forstander blev Elo Madsen, som arbejdede for, at skolen skulle være så alsidig som mulig. I 1988 byggede man nyt køkken og spisesal samt opholdsstue og idrætssal. På den måde blev Egå Ungdomshøjskole en af de skoler med flest kvadratmeter pr. elev.  

I 1980’erne var der stor interesse for skolen og der var lange ventelister til kurserne. Alligevel fastholdt man et elevtal på 72 personer. 

I 2008 overtog Ulla Fisker forstanderposten fra Louis Mogensen. I 2014 overtog Erling Joensen. I dag har skolen plads til 82 elever og denne udvidelse er sket ved at udleje en kollegiegang, som inddrages ved store elevhold. 

I 2019 overtog Peter Vang posten som forstander. Han havde været lærer på skolen i en lang årrække og samtidigt fungeret som pædagogisk leder. 

Kilde: Redaktion