En 32-årig mand blev anholdt mandag kl. 10.14 på en adresse i Egå og fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus tirsdag kl. 09.30. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi sigter manden for indbrud og flere indbrudsforsøg i Egå den 25. august samt for et indbrud i Randers den 26. maj og brugstyveri af en personbil den 18. august.
Mandag kl. 08.51 kontaktede en anmelder politiet fra Strandvangsvej i Egå efter at have set en person på videoovervågning, der havde været inde i huset. Flere ting manglede fra huset, og en patrulje genkendte gerningsmanden som den 32-årige mand fra overvågningsbillederne.
Flere patruljer blev sendt til området for at finde indbrudstyvene. En bil, der svarede til beskrivelsen fra indbruddet, blev set på Skæring Havvej. Den 32-årige var ikke i bilen, men en 30-årig mand blev fundet og anholdt efter en eftersættelse, hvor han påkørte en politibil. I bilen blev der fundet koster fra Strandvangsvej.
Den 30-årige sigtes for indbrud, indbrudsforsøg, brugstyveri af bil, kørsel uden førerret og spirituskørsel. Den 32-årige blev senere set af en motorcykelbetjent ved Skæring Hedevej og blev anholdt med hjælp fra en hundepatrulje. Han blev derefter taget med til politistationen.