Klan Krill, de aktive seniorspejdere fra Delfinerne, markerede julen med deres årlige julevinterbadning. For sjette år i træk gennemførte de den traditionsrige dukkert, som tiltrak både klanmedlemmer og interesserede forbipasserende i Risskov.
Den festlige begivenhed fandt sted juleaftensdag og blev mødt med store smil fra lokale løbere, beboere og hundeluftere, som kunne følge med fra sidelinjen. Klan Krill sender i forbindelse med deres aktiviteter en varm julehilsen til alle spejdere, ledere, forældre og venner af Delfinerne i Skæring og Egå.