Købmand Allan Steffensen er nået til et bedre sted i sit liv

Profilbillede
dato

"Jeg har arbejdet siden jeg var 18 år gammel," fortæller Allan Steffensen, der i dag er købmand i Rema 1000 i Egå.

Allan Steffensen har arbejdet med detailhandlen hele sit liv og har været i samtlige butikskæder i Danmark.

"Men for 12 år siden kom jeg til Rema, og der er jeg stadigvæk," fortæller Allan Steffensen.

"For mig, der godt kan lide at drive en lokal og selvstændig forretning, er Rema 1000 klart det bedste sted at være. Man indgår et samarbejde, hvor der er nogle rammer, der skal overholdes, såsom varesortiment, priser og markedsføring. Men indenfor de rammer er der en utrolig stor frihed til at sætte sit præg og tilpasse butikken, så den passer til det lokalområde, man er i."

En indkøbsoplevelse er også et møde mellem mennesker. REMA 1000 skal nemlig være symbolet på sund fornuft, folkelighed og dygtighed.

Allan Steffensen fortæller videre: "Jeg trives med at have travlt. Jeg elsker at have glade og tilfredse kunder og medarbejdere i forretningen på Muslingevej i Egå, der er en af Rema 1000's flagskibsbutikker."

Forretningen ligger ud til en stor indfaldsvej, og den har godt og vel 2000 kunder igennem om dagen. Omsætningen vokser derfor år for år. "Årsagen er, at vi lytter til kunderne og holder øje med, hvad der passer til lokalområdet," fortæller Allan. 

Allan Steffensen har cirka 60 medarbejdere på lønningslisten: "Vi har jo åbent fra kl. 7 -22 alle dage i ugen, så det kræver en del personale. Vi har fastansatte, fagligt stærke medarbejdere, som har været i branchen i mange år, fleksjobbere og ungarbejdere," - også Allans kone, Pernille, er ansat og arbejder fuld tid i forretningen.

"En af de værdier Rema 1000 har, er, at bygge store mennesker ved at give dem ansvar og vise dem tillid og respekt. At se medarbejderne udvikle sig er også en af de bedste ting ved mit job," forklarer Allan, der selv bruger megen tid på administration i forretningen. 

Allan Steffensen, der netop har gentegnet en 5 årig kontrakt med Rema 1000, slutter med at fortælle, at han ikke kan nå et bedre sted i sit liv end hvor han er nu.


Foto: Allan Steffensen, Købmand i Rema 1000 Egå

Find mere information om Rema 1000 i Egå på deres Facebookside

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Rema 1000 Egå // Købmand Allan Steffensen