Østjyllands Politi advarer mod det kraftige snevejr, som DMI har varslet torsdag og fredag. Derfor opfordres alle i regionen til at holde sig opdateret om vejr- og trafikforhold via dmi.dk og trafikinfo.dk for at sikre sig mod potentielle trafikale udfordringer.
Politi og andre myndigheder står klar til at hjælpe, hvis vejrforholdene skaber problemer. Borgere opfordres til at være påpasselige og overveje, om det er nødvendigt at køre. Hvis en tur er uundgåelig, anbefales det at tage ekstra forholdsregler ved at medbringe nødvendigt udstyr som powerbanks, varme tæpper og madvarer.