Lørdag den 22. august kl. 10–15 åbner Egå Forsamlingshus dørene til det traditionsrige loppemarked – en begivenhed, der i 40 år har samlet lokalområdet om fælles glæder, bæredygtighed og det gode naboskab.
I disse dage er der hektisk aktivitet, da huset fyldes med lopper. Formand Lisbeth Frank Jørgensen udtaler: "Vi har modtaget rigtigt mange og fantastiske gode lopper i år og forventer et super godt loppemarked."
Loppemarkedet er mere end bare genbrug – det er en social begivenhed, der styrker fællesskabet i Gl. Egå. Her mødes naboer, bekendte og venner til hyggelige snakke, en kop kaffe og hjemmebag i caféen, der serverer lækre kager og hjemmelavede frokostretter. Mange har gjort det til en årlig tradition at besøge markedet, og der er også en særlig afdeling for "børnelopper", hvor børnene kan finde legetøj, spil og bøger.
Praktisk info
- Dato: Lørdag 22. august, kl. 10–15
- Sted: Egå Forsamlingshus