Nordfalcken 3, med besætningen Ole, Jeppe og Chris, lagde tirsdag til kaj efter en solrig dag på havet, hvor de også fik mulighed for at hjælpe en motorbåd i nød.
Under Tall Ship Race, hvor storslåede træskibe forlod Aarhus Bugt, blev Nordfalcken 3 kontaktet af en motorbåd med startproblemer. Motorbåden havde ingen hast og nød synet af skibene, mens de ventede på assistance.
Da Nordfalcken 3 var klar til at sejle hjem til Egå, blev havaristen bugseret med, og begge både ankom sikkert til kajen.
Kilde: NordFalcken