NordFalcken måtte sent mandag aften rykke ud for at assistere en sejlbåd, der var gået på grund uden for Skærring Strand. Havaristen, som var en gæstesejler fra Sjælland, var på vej fra Aarhus til Kaløvig Bådelaug, da GPS'en havde lovet mere vand, end der reelt var.
Jens Kristian og Chris fra NordFalcken ankom kl. 23:15 og efter blot fem minutters tovtrækkeri blev båden, der målte 30 fod, trukket fri. Sejlerne blev samtidigt forsynet med nogle nyttige navigationsråd for deres videre færd i Aarhus Bugt.
Den sidste del af turen blev belyst af NordFalcken, der fulgte båden med søgelys til Kaløvig Bådelaug, og afmærkede turens afslutning kl. 00:15 i Egå. Turen blev anmeldt til JRCC efter hændelsen.