Nyt fra Egå i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Egå er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag d. 21. januar 2023

Der er ingen fremstillinger i grundlovsforhør i dag. 

Vold:

Fredag kl. 22:36 anmodede personalet på Vinstuen i Fiskergyde i Aarhus om politiets assistance, da de havde tilbageholdt en 33-årig bulgarsk statsborger, der havde slået en ansat i ansigtet med et håndrodsslag. Ved politiets ankomst blev den 33-årige spirituspåvirkede mand anholdt og indbragt til Aarhus politigård, hvor han blev hensat i detentionen. Det viste sig, at den 33-årige havde flere ting fra tidligere på samvittigheden, og når han er afruset og egnet til afhøring, bliver han konfronteret disse forhold, hvorefter det vurderes, hvad der videre skal ske i sagen. 

Hærværk:
Lørdag kl. 00:41 fik politiet en anmeldelse fra Jernbanegade i Randers, hvor en anmelder kunne se en sortklædt mand, der slog løs på flere parkerede biler. Ved patruljens ankomst undløb personen fra stedet og indledningsvis mistede patruljen kontakten til manden. Kort efter kom en hundepatrulje frem og inden længe blev en 25-årig mand fra Randers anholdt. Den 25-årige skønnedes påvirket af euforiserende stoffer og hans adfærd var meget udadreagerende. Han blev hensat i politiets detention og vil efterfølgende blive afhørt og sigtet for hærværk på 2 personbiler. 

Færdsel:
Lørdag kl. 01:15 blev en 54-årig mand fra Rønde anholdt for i spirituspåvirket tilstand at have ført en personbil ad Thorsagervej i østlig retning, hvorunder han kørte frontalt ind i et vejtræ. Den 54-årige blev anholdt og indtransporteret til Skejby sygehus i en tilkaldt ambulance, hvor han blev behandlet for lettere personskade, ligesom der blev udtaget en blodprøve. 

Indbrud:

Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse til Østjyllands politikreds

På Platanvej i Ryomgård, begået mellem torsdag d. 24/11 kl. 10.00 og mandag d. 28/11 kl. 16.00
På Nordre Ringgade i Aarhus Nord, begået mellem mandag kl. 09.00 og fredag kl. 12.30
På Bredkær Tværvej i Egå, begået fredag mellem kl. 07.30 og 13.00
På Søndre Ringgade i Aarhus C, begået fredag mellem kl. 07.30 og 14.20
På Søhøjparken i Trige, begået fredag mellem kl. 10.30 og 12.00 

 

Med venlig hilsen 

 

Flemming Lau

Vagtchef




Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi