Torsdag den 16. oktober 2025 inviterer Østjyllands Brandvæsen og Præhospitalet Region Midt borgerne til at deltage i den årlige Hjertestarterdag på Store Torv i Aarhus. Kl. 11-14 kan besøgende få en praktisk introduktion til livreddende førstehjælp.
På dagen vil der være mulighed for at prøve hjerte-lunge-redning på øvelsesdukker og anvende hjertestartere. Brandvæsenet og Præhospitalet sørger for alt udstyr og står klar til at vejlede. Initiativet finder sted ved Domkirken, hvor både en brandbil og en ambulance vil være udstillet.