Hvordan hænger danskernes grønne ambitioner egentlig sammen med vores faktiske adfærd? Nanna Dyrup Svane fra Realdania zoomer ind på, hvad vi siger ja til, og hvad vi i praksis vælger fra, også når intentionerne er gode.
Vi vil gerne gøre det rigtige for klimaet, men hvad er det egentlig, der batter? Og hvor kommer vores bolig, forbrug og vaner ind i billedet?
Oplægget giver et jordnært blik på de valg, vi alle står med, og stiller skarpt på, hvad der faktisk gør en forskel, og hvad der måske fylder mere, end det gavner. Du får konkrete og lavpraktiske bud på, hvad du selv kan gøre, og hvordan vi med små greb, også sammen med andre, kan rykke mere, end vi tror. Genkendelige dilemmaer, nye perspektiver og inspiration til at omsætte gode intentioner til handling.
I forbindelse med vores bæredygtige ombygning af forsamlingshuset afholder vi en foredragsrække, som har til formål at tjene til inspiration til alle i nærområdet ift. bæredygtighed. Dagens foredrag er et af disse foredrag. Egå Forsamlingshus har i 2025 fået midler fra Nordeafonden, NRGI Puljen, Sparekassen Thy Fonden og Vanførefonden til bæredygtig videreudvikling af forsamlingshuset. Denne foredragsrække er støttet af midler fra fondene.