Pigeraketten forener fodbold og rummet: Skal du med?

Profilbillede
dato

DBU og HEI inviterer alle interesserede piger mellem 5 og 11 til en dag fyldt med fodboldaktiviteter krydret med rumtema. 

Det er en dag hvor alle er velkomne, uanset om man har sparket til en fodbold før eller ej. Det er helt gratis og uforpligtende at være med og kræver ingen tilmelding. 

På pigeraketten sendes deltagerne ud i et helt unikt rumunivers. Her skal de besøge en masse spændende planeter, hvor de vil blive præsenteret for forskellige fodboldaktiviteter, og gennem disse aktiviteter finder de gradvist den ødelagte klubnøgle, som er blevet smadret og kastet ud i rummet.

Målet er at pigerne i samarbejde med DBU’s astronaut, skal samle den gyldne klubnøgle, så klubben åbne igen. 

Arrangementet varer i 2,5 time, hvor pigerne flyver rundt med raketten til forskellige planeter. Blandt andet kommer de en tur forbi Mars, Saturn og solen. Sammen med klubbens frivillige og DBU’s instruktør, vil pigerne blive guidet gennem solsystemet for til sidst at samle den gyldne nøgle til klubhuset.

Lyder det som noget for din datter og hendes veninder, så er det bare med at møde op til Pigeraketten. 

Arrangementet løber af stablen d.18 maj kl.15:30. Adressen er Skæringskolevej 200, 8250 Egå.

Husk at medbringe godt humør, vandflaske og tøj man kan bevæge sig i. 

Kilde: Redaktion