Socialkompasset.dk bliver landsdækkende

Profilbillede
dato

Den unikke århusianske alliance mellem kommune og civilsamfund bliver ved hjælp af projektmidler landsdækkende.

Fra juni måned har det i Aarhus Kommune været muligt at få et overblik over frivillige sociale foreningstilbud på socialkompasset.dk, samt åbne kommunale tilbud, indenfor det sociale- og sundhedsrettede område.

Det nye projekt vil åbne op for at resten af landet får samme muligheder inden 2025.

Hvad er socialkompasset.dk?

Socialkompasset er en internetportal, som har samlet de mange sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er tale om gratis og uvisiteret kommunale tilbud. På nuværende tidspunkt er den kun tilgængelig i Aarhus. Det er på baggrund af de seneste seks måneders positive erfaringer at projektet har fået midler til at udbrede portalen til resten af landet. Det er Frivilligcentre & SelvhjælpDanmark der står for udbredelsen af Socialkompasset.dk

På Socialkompasset.dk kan borgere søge og finde gratis sociale og sundhedsrettede tilbud i sin kommune. P.t. kun i Aarhus. Portalen giver et overblik over, hvilke tilbud der findes i kommunen. Både til borgere, pårørende, foreninger og fagfolk. 

Protalen Socialkompasset.dk er resultatet af et samarbejde mellem Frivilligcenter Aarhus og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse, Kultur og Borgerservice og Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune.

Portalen blev lanceret d. 7. juni 2021.

Kilde: Redaktionen