Tidligere angriber Tommy Bechmann drømmer om at blive sportsdirektør

Profilbillede
dato

Den tidligere superligaspiller, Tommy Bechmann, som er bosiddende i Egå, havde ikke brug for meget betænkningstid, da Aarhus Fremad-direktøren, Lars Kruse, for et halvt års tid siden spurgte, om Bechmann havde mod på at blive en del af den traditionsrige klubs bestyrelse.

Der var faktisk intet andet Bechmann hellere ville på det tidspunkt. Det seneste halve år har Tommy Bechmann suget til sig i rollen som bestyrelsesmedlem i Fremad. Samtidig har han delt ud af sine egne mange års erfaringer fra fodboldverdenen både som spiller og sparringspartner for cheftræner Morten Dahm.

Efter at have smagt lidt på bestyrelseslivet, er Bechmann begyndt at drømme endnu større, og et af hans største ønsker er en dag at blive sportsdirektør.

Og måske disse drømme snart går i opfyldelse. I hvert fald går rygterne på, at Bechmann har lagt billet ind på jobbet som fodbolddirektør i Haderslev. Dette ønsker han ikke at kommentere på, men fortæller dog, at det er sådan en stilling, han godt kunne se sig selv bestride engang i fremtiden.

Det Bechmann finder interessant ved stillingen som sportsdirektør er, at det handler om at lægge strategier og udvikle samt at spotte de helt rigtige spillere, og derefter udvikle deres potentiale. Det er dit ansvar at skulle sammensætte det helt rigtige hold, og netop dette, synes Bechmann, er særligt interessant ved stillingen.

Han mener selv, at han er en egnet kandidat på trods af stadig at være relativt uerfaren indenfor feltet. Alligevel mener han, at han har meget godt at byde på med et stærkt netværk.

Hos Fremad har man også kun positive ord at sige om Bechmann, og Fremad-direktøren Lars Kruse fortæller, at Bechmann har tilført noget sportslig ballast til ledelsen, og at han er en værdsat del af bestyrelsen. Han giver udtryk for, at Bechmann også har mulighed for at indfri sine ambitioner gennem Fremad.

De sidste par år har Bechmann læst strategi, organisation og ledelse på Aarhus universitet og skal til at lægge sidste hånd på sit speciale ”om forretningsmodeller, og hvordan man skaber værdi”.

Hvad fremtiden bringer for Tommy Bechmann bliver spændende at følge.

Kilde: Redaktion