Trods frost strømmer folk ud i naturen med børn og hunde

Profilbillede
dato

Lørdag den 16.januar var en forrygende dag med høj solskin og dags frost.

Det var samtidig dagen, hvor folk strømmede ud i naturen med børn og hunde. Egå engene var fyldt med børn-hund og barnevogne.

Egå Engsø var fyldt til bristepunktet, der holdt biler overalt. Tog man turen til Risskov var der så mange mennesker, at man måtte gå i gåsegang

Bellevue måtte man stå i kø for at sidde og indtage sin kaffe.

Derfor må vi have overbevist politikerne, om at Aarhus er udsultet på grønne områder og natur oplevelser.

Egå Engsø 2 er lige på trapperne, da kommunen er ude og op købe jord af lodsejere og de er samtidig ved at lave lokalplanerne til nye bebyggelser i Egå dalen.

Derfor er der nu muligheder for at skabe et unikt område med naturoplevelser i en helt anden verden.

Den grønne kile i Egå er rig på dyr og natur oplevelser og det skal vi bevare, vi skal have Århus første folkeskov her!

Det ville betyde at området mellem Lystrup og Egå gym skal beplantes med vildskov-laves cykelstier -naturlegepladser og hunde skove.

Klimamødet Aarhus på Trøjborg, hvor mange folketingspolitikere og byrådspolitikere deltog, viste jo, at vi i Aarhus kun er i besiddelse af 0,5% vildskov.

Tager man løbe eller cykle turen rundt om Engsø er der ca 5 km, den vil vi gerne udvide med det dobbelte på en rute, der er totalt fri for biler.

Det vil samtidig betyde, at mellem Lystrup og Egå Gym vil der være en sikker cykelsti, der max tager 10 minutter.

Aarhus er meget mere en midtby.

Det vil være til gavn for både mennesker og dyr!

Kilde: René Rafn // Enhedslisten