En ny beboerundersøgelse som er udarbejdet af Sundhed og Omsorg viser at hele 88 procent af beboerne på offentlige plejehjem i Aarhus Kommune er glade for deres plejehjem, og 90 procent er tilfredse for samarbejdet med medarbejderne.
Hele 93 procent af plejehjemsbeboerne oplever at plejehjemspersonalet er venlige og imødekommende, og 75 procent mener, at selve plejehjemmet føles hjemmeligt, og der er en god og hyggelig stemning. Billedet er markant anderledes, end det man ellers ofte hører i medierne om forholdene på plejecentrene. Både de offentlige og private.
På de private plejehjem er flertallet af beboerne ligeledes tilfredse. Her er 86 procent af beboerne tilfredse med plejehjemmene, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til seneste måling fra 2019.
88 procent er glade for samarbejdet med medarbejderne.
Fakta om undersøgelsen:
- Sundhed og Omsorg har i ugerne 38-43 gennemført de årlige brugerundersøgelser på plejehjem og blandt pårørende til beboere på plejehjem. I alt har 1.437 beboere deltaget i interviews på tværs af alle offentlige, private og selvejende plejehjem. Samtidig har 1.368 pårørende til beboere på plejehjem besvaret en spørgeskemaundersøgelse.
- Find de fulde resultater af undersøgelserne via linket her.