Vejlby Apotek: Få hjælp til forlængelse af din udløbne recept med genordination

dato

Så er der nyt fra Vejlby Apotek
ER DIN RECEPT UDLØBET?

Det er fredag eftermiddag, du har ikke mere medicin og den recept, du troede, du havde, er udløbet …

Apoteket kan måske hjælpe dig ved at forlænge din recept via "genordination". Det betyder, at du kan få medicinen i den mindste pakning, så du kan klare dig, indtil du får lægen til at udskrive en ny recept.

For at kunne få en genordination hos en behandlerfarmaceut skal du være i stabil behandling med den pågældende medicin. Det vil sige, at du har været i behandling med medicinen i samme dosering i minimum et halvt år, mens du ved p-piller skal have brugt dem i mindst et år. Desuden skal du have en aktiv ordination på medicinen. Du kan se i appen "apoteket", om du har en aktiv ordination.

Det koster (ud over medicinens pris) 21,60 kr. i gebyr at få genordineret sin medicin. Tilbuddet gælder på alle apoteker og i hele apotekets åbningstid – også i weekender og vagtåbninger.

Du kan læse mere om muligheden for genordination og hvilke lægemidler det gælder for på: https://lnk.dk/apoteket-dk-genordination

Du er også altid velkommen til at spørge på dit lokale apotek

Vejlby Apotek er kommerciel partner med VORES Egå og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Vejlby Apoteks på deres hjemmeside.

Denne artikel er skrevet af System.