BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en vikar for vores AC'er som er på barsel. En som har flair for ledelsesbetjening, og som har lyst til at arbejde med projektledelse og en bred vifte af generalistopgaver.
Tiltrædelse 1. september 2023 eller efter aftale og foreløbig frem til 31. maj 2024.
Klinisk Mikrobiologi er en af landets største mikrobiologiske afdelinger, og varetager mikrobiologisk rådgivning og diagnostik for hospitaler, speciallæger og almen praktiserende læger i hele Region Midtjylland. Vi er omkring 170 ansatte fra forskellige faggrupper, læger, bioanalytikere, molekylærbiologer, hygiejnesygeplejersker, sekretærer, IT-medarbejdere, m.fl.
Arbejdsopgaverne spænder vidt og varierer fra uge til uge. Gennemgående funktioner for AC-medarbejderen er at
- Bistå afdelingsledelsen med administrative og strategiske ledelsesopgaver, herunder udarbejde beslutningsoplæg og opgørelser for afdelingsledelsen
- Varetage projektledelse af diverse projekter og udarbejde rapporter for afdelingsledelsen
- Bidrage til overblik over div. aktiviteter i afdelingen, fx vedr. ressourceforbrug,
- udviklingsinitiativer mm.
- Yde sekretærbistand for afdelingsledelsen til div. mødefora internt og eksternt
- Varetage udredningsarbejde vedr. eksempelvis nye aktiviteter, omstruktureringer og udvikling i funktioner og ydelser
- Udforme kommunikationsmateriale til intern og ekstern brug
- Indgå i et tæt samarbejde med de administrative medarbejdere i hospitalsstaben
Kvalifikationer
- En relevant uddannelse på kandidatniveau, f.eks. cand.scient.pol.
- Erfaring med projektledelse og gode evner for at koordinere og planlægge
- Lyst til at arbejde i tværfaglige teams, hvor du vil have en koordinerende rolle
- Gode evner for skriftlig formulering i forhold til udarbejdelse af sagsfremstillinger, og gerne erfaring med udarbejdelse af mødereferater
- Kan forstå og gennemskue økonomi og økonomiske beregninger
- Gode IT-kundskaber og flair for databehandling og -håndtering
- Organisatorisk og politisk flair og gerne relevant erfaring med en politisk styret organisation.
Vi ser gerne, at du er udadvendt, opsøgende og har en dialogbaseret tilgang til opgaverne. Du får stor mulighed for at præge opgaveløsningen, og skal derfor arbejde struktureret, selvstændigt og målrettet og kunne bevare overblikket i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver.
Vi lægger desuden vægt på, at du kan bidrage til et godt tværfagligt arbejdsmiljø, idet vores hverdag er karakteriseret ved tværfagligt samarbejde i en god og uformel omgangstone.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.
Hvis du vil høre mere om stillingen eller afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge, professor, Svend Ellermann-Eriksen på tlf. 7845 5600 eller AC fuldmægtig Rikke Nichols på tlf. 7845 5621.
Du kan i øvrigt læse mere om afdelingen på www.kma.auh.dk.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/ac-fuldmaegtig-ved-klinisk-mikrobiologi-aarhus-universitetshospital-barselsvika/uhm22q/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873571