HEI Fodbold blev i weekenden centrum for begejstring, da AGF's mesterskabspokal blev vist frem for klubbens medlemmer og lokale AGF-fans. Som samarbejdsklub for AGF var det en kærkommen mulighed for HEI Fodbold at bringe en unik fodboldoplevelse tæt på sine spillere og deres familier.
Mange spillere, familier og fodboldentusiaster tog del i festlighederne, og det blev en dag præget af solskin og fælleskab. HEI Fodbold udtrykker stor taknemmelighed til AGF for at bringe pokalen til klubben og til de mange fremmødte, der gjorde dagen speciel.