Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?
“Jeg hedder Lone Vestergaard og jeg har LoVe Studio✨ som ligger på Eghøjvej 31. Det er et kreativt værksted, hvor jeg holder workshops i keramik, syning, collager, japansk gaveindpakning mm.”
Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?
“Jeg har syet og lavet diverse kreative ting, siden jeg var lille - og jeg har bare en stor passion for at skabe med mine hænder. Det giver mig en dejlig ro og følelsen af at være i flow”
Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?
“Jeg udstillede engang på Bella-messen i Kbh. og fik at vide, at Dronning Mary ville komme og besøge min stand. Det var på hendes fødselsdag d. 5.2, så det var en stor ære at forære hende en gave fra mit firma - en silkekjole”
Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Egå?
“At jeg kan være med til at give så mange lokale her i landsbyen mulighed for at fordybe sig i deres eget kreative univers - fordi jeg kan tilbyde nogle rammer, de ikke selv har derhjemme. Et sted hvor de kan bruge en side af sig selv, som de bliver SÅ glade for at mærke en kontakt til igen. Vi har ofte alt for travlt i vores hverdag og får ikke helt taget os tid til det, der fylder os op med god energi”
Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?
“Vildmarkens Jordbrug v. Nikolai Voss”