Madmor/far til Skæring Plejehjem

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Går du og drømmer om at arbejde sammen med de bedste kolleger på et mindre plejehjem, hvor du får tæt kontakt til beboerne, og hvor du hver eneste dag ser det fulde resultat af den mad, du laver? Så er det måske nu, du skal skyde det nye år i gang på Skæring Plejehjem sammen med os. 

Kunne du samtidig tænke dig at blive en del af et velfungerende plejehjem, hvor vi ser os selv som ét fælles hus, og hjælper hinanden hele vejen rundt? Vi er et mindre plejehjem med 28 skønne beboere og rigtig gode kolleger. Hvis du sammen med os vil være med til at give beboerne et godt hverdagsliv, så er det lige dig, vi søger. Hos os betyder det gode samarbejde meget, og vi sætter pris på vores gode relationer til hinanden. 

Vi søger en dygtig kollega, der nyder at arbejde med mad. Du skal kunne prale af en kostfaglig uddannelse og desuden være serviceminded. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med dine øvrige kolleger i huset. Det absolut vigtigste for os er, at du er god til din madlavning, da dine færdigheder er altafgørende for vores beboeres livskvalitet.

Vi går med nogle tanker om forbedringer for vores beboeres kost og trivsel, og her kan du være med fra start og sætte dit præg på fremtiden sammen med dine kolleger. 

Vi er i gang med at prøve nye og mere bæredygtige kostplaner af, og her har du mulighed for at få sparring og nye ideer af dine ernæringsassistent-kolleger fra andre plejehjem samt vores diætister. Vi prøver gerne nyt af, og laver helst maden fra bunden. Derfor har vi brug for dine kreative ideer som ny medarbejder, der sætter en stor ære i at lave mad, der smager og kan nydes af alle.

Arbejdstiden er primært dagvagt og på hverdage, dog kan enkelte aftenvagter eller en weekendvagt forekomme ved arrangementer eller anden planlagt aktivitet. 

Jobbet indeholder bl.a:

  • At du sikrer en varieret kostplan med inddragelse af beboernes ønsker og behov i samarbejde med tværfaglige kolleger 
  • At der både kan være være travlt i køkkenet og hyggestunder med beboerne
  • At du arbejder i et miljø, hvor der er kolleger og beboere omkring dig, når maden fremstilles
  • Varebestilling, hvor du gerne har erfaring og tager et medansvar for at økonomien holdes
  • Et bevidst arbejde med udgangspunkt i ledetrådene i MSO
  • Deltagelse i netværksgruppe af ernæringsassistenter på tværs af matrikler
  • At du sammen med andre kolleger også deltager i opvask og rengøring 
  • At du laver egenkontrol

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

Din profil:
Vi søger en engageret kollega, der har følgende kompetencer:

  • er uddannet ernæringsassistent eller anden sidestillet kostfaglig uddannelse
  • kan lide at arbejde med ældre mennesker, og har hjertet med i sit arbejde 
  • brænder for at lave maden fra bunden, både mormormad og nytænkende med nye ideer med spændende opskrifter samt festmad, når det er på menuen
  • kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for det ernæringsmæssige område
  • har overblik og god til selv at prioritere opgaverne 
  • kan overholde madbudgetter 
  • tager afsæt i en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang
  • sætter kvalitet i højsæde i arbejdet
  • er god til sparring og refleksion med henblik på at skabe udvikling
  • er initiativrig, fleksibel og har et godt humør
  • er god til at samarbejde og bidrager positivt fagligt og socialt i medarbejdergruppen

Derfor skal du vælge os:

  • Vi lægger vægt på kvalitet og mad lavet fra bunden af friske råvarer
  • Vi arbejder aktivt med madspild
  • Vi har stor fokus på borgere med den lille appetit og på at skabe gode måltidsoplevelser
  • Du får to gode kolleger i køkkenet, de har været hos os i flere år, og arbejder selvstændigt  
  • Du bliver en del af en mindre personalegruppe, hvor vi vægter de gode relationer
  • Vi ser os som ét team, der bruger humoren aktivt i vores dagligdag
  • Du får lov at deltage i forbedringsarbejde omkring kosten og i køkkenet, og vi glæder os til at høre dine ideer 
  • Du bliver en del af et tværgående netværk med andre ernæringsassistenter og diætister

Hvis du kunne ønske dig en hverdag, hvor du får lov at lave god mad, imens du har en samtale med beboere og kollegaer, og hvor godt samarbejde og gode relationer til kolleger og medarbejdere også er vigtigt for dig, så skal du søge dette job. Her har du mulighed for både at arbejde selvstændigt og i et mindre team. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Vi afholder samtaler løbende og ser gerne en ansøgning fra dig snarest.


Stillingen ønskes tiltrådt 1. februar 2024 eller efter aftale. 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 33-37 timer. 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse forstander Christina Christensen på 87132954, mail på gcc@aarhus.dk  

Du er meget velkommen til at besøge plejehjemmet, inden du skriver ansøgningen. Kontakt Christina for at aftale besøget.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 17. december 2023.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Sommersmindevej 2, 8250 Egå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953338

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet