Er du den vi mangler?
Vi har lige nu en ekstraordinær tilgang af elever og udvider derfor med en klasse i grundforløbet.
Vi derfor et vikariat i primært matematik og en mindre andel af fysik. Vi prioriterer at du har begge fag, men du er selvfølgelig også velkommen til at søge, hvis du kun har et af fagene.
På Egaa Gymnasium ser vi det som vores opgave at give de unge mulighed for at vokse. Tilbyde dem en plads i fællesskabet, en stærk faglighed og en bred horisont. Klæde dem på til en fremtid, som forandrer sig.
Det gør vi i det daglige gennem et fokus på både faglighed og fællesskab – og ikke mindst handlekraft og nysgerrighed. På verden og på hinanden.
Vi kunne også fortælle dig om vores 750 fantastiske elever og vores dygtige undervisere. Om vores fællesskab og de mange elevaktiviteter. Om vores MakerSpace, øvelokaler og bløde sofaer. Eller om en skole med plads til både faglighed, udvikling og en helt almindelig hverdag.
Men faktisk vil vi meget hellere høre om dig. Om din baggrund og dine tanker om at arbejde didaktisk med unge mennesker, deres faglighed, fællesskaberne og de unges vej ind i voksenlivet – med de fejltrin og udfordringer der naturligt følger med.
_________________________________________________
Du skal som ansøger være kandidatuddannet og have undervisningskompetence i dit/dine fag. Du kan søge både med og uden pædagogikum.
Stillinger skal besættes fra 1. august 2025 og er samlet set på fuld tid. Vikariatet strækker sig i første omgang grundforløbet ud - dvs. fra 1. august til 31. oktober.
Du ansættes efter gældende overenskomst for gymnasielærere og får både egen arbejdsplads, computer og naturligvis en plads i et godt kollegialt fællesskab.
Din ansøgning, CV og eksamenspapirer sendes via Gymnasiejob.dk senest den 8. juni. Vi holder samtaler løbende gennem ansøgningsperioden.
_________________________________________________
Du kan læse meget mere om skolen på vores hjemmeside www.egaa-gym.dk.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan sendes pr. mail til uddannelsesleder Peter Axelsen (pa@egaa-gym.dk) eller på telefon 89 12 42 62.
Vi glæder os til høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egaa Gymnasium, Mejlbyvej, 8250 Egå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4a606b8d-9701-4576-8505-4e05d65bd951