NordFalcken's vagthold måtte tirsdag aften rykke ud for at assistere en sejlbåd, der havde motorproblemer tæt ved Egå Marina. Den fem mand store besætning opdagede, at båden var løbet tør for diesel, netop som de skulle starte motoren for at nå i havn.
Ole og Chris, begge frivillige fra NordFalcken og bosat nær marinaen, fik hurtigt givet assistance. Inden for 15 minutter efter opkaldet var de ombord på redningsfartøjet NF3 og på vej mod havaristen.
Med silende regn og frisk vind fik NordFalcken trukket sejlbåden sikkert ind til kaj. Efter en vellykket mission returnerede NF3 til sin base en time efter det første opkald. Aktionen blev gennemført med stor præcision og et stærkt samarbejde af NordFalcken’s frivillige team. JRCC blev underrettet om deres indsats i Aarhus Bugt.