Pædagog til Vuggestuen Tusindfryd i Egå

Profilbillede
dato

Tiltrædelse: 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Om jobbet:
Vi søger en uddannet pædagog, som brænder for 0-3 års området og kan se sig selv som omsorgsgiver og rollemodel for de yngste borgere. Om du er nyuddannet, erfaren, mand, kvinde, høj eller lav har ingen betydning.
 

Det forventer vi af dig:

  • at du vil være med til at skabe de bedste rammer for de 0-3-årige og tage ansvar for at vores småfolk trives og udvikler sig 
  • at du vægter - og kan bidrage til - en tydelig organisering og forudsigelighed for børnene
  • at du er i stand til at tage dagligt lederskab på stuen og samtidig følge børnenes spor
  • at du møder børnene i øjenhøjde og er optaget af barnets verden og intentioner 
  • at du tager aktivt del i forældresamarbejdet og bliver en synlig og professionel omsorgsperson i børnenes og forældrenes hverdag
  • at du har en reflekterende tilgang til dit arbejde og kan give og modtage feedback
  • at du vil være med til at skabe arbejdsglæde og tage ansvar for det gode arbejdsmiljø


Vi kan tilbyde dig:

  • 11 varme, venlige og rummelige kollegaer af både nyere og ældre dato
  • et arbejdsfællesskab med høj faglighed, der hele tiden arbejder målrettet med at skabe de bedst mulige rammer om det gode børneliv
  • mulighed for indflydelse på egen og fælles pædagogisk praksis  


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Henriette Aspegren Lage, tlf. 41 85 70 49 eller ved at besøge vores hjemmeside Vuggestuen Tusindfryd.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kun ansøgninger sendt via det elektroniske system kommer i betragtning.
 
Ansøgningsfrist:  22. maj 2024.
Vi holder samtaler løbende.


Om os
Vuggestuen Tusindfryd er en del af Skæring-Sølyst dagtilbud. Vi har 42 skønne børn fordelt på 3 stuer; Spirerne, Rødderne og Knopperne. Vi bor i Skæring, tæt på skov og strand, og vi er ret stolte over vores store legeplads, der indbyder til leg og bevægelse. 

I Tusindfryd er det rart at være barn og voksen, og der er plads til forskellighed. Vi arbejder målrettet med at udvikle vores kultur og skabe pædagogiske læringsmiljøer hele dagen for alle børn. Vi er et engageret og forpligtigende arbejdsfællesskab, hvor kernopgaven hele tiden er i fokus. Vi er bevidste om, at børnene lærer og udvikler sig i både planlagte og spontane aktiviteter, i de daglige rutiner, i legen - og i alt hvad vi gør og siger hele dagen. Vores daglige rutiner, aktiviteter og samvær med børnene tager udgangspunkt i børnenes alder og udvikling og i det, der rører sig i børnegruppen. Når vi følger børnenes interesser og spor, har vi mulighed for at skabe de bedste vilkår for børnene at udvikle sig i.

Vi vægter det gode forældresamarbejde højt og har en engageret forældregruppe, som støtter op om det pædagogiske arbejde og om trivslen både for børn og voksne. 
 
   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Skæring Skolevej 210, 8250 Egå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043099

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet