Kan du lide at lege, synge og fjolle sammen med de yngste?? Så er det måske dig, vi leder efter!
I Tusindfryd er det rart at være barn og voksen, og der er plads til forskellighed. Vi er et engageret og forpligtigende arbejdsfællesskab, hvor det gode børneliv er i fokus. Vi er bevidste om, at børnene lærer og udvikler sig i både planlagte og spontane aktiviteter, i de daglige rutiner, i legen - og i alt hvad vi gør og siger hele dagen. Vores daglige rutiner, aktiviteter og samvær med børnene tager udgangspunkt i børnenes alder og udvikling og i det, der rører sig i børnegruppen. Når vi følger børnenes interesser og spor, har vi mulighed for at skabe de bedste vilkår for børnene at udvikle sig i.
Vi søger dig, som:
- møder børnene i øjenhøjde og er optaget af barnets verden og intentioner
- vil bidrage til en hverdag, hvor omsorg og trivsel er i centrum, hvor alle børn føler sig hørt, mødt og forstået
- kan gå holde roen og overblikket i en travl hverdag
- har en reflekterende tilgang til sit arbejde og kan give og modtage feedback
- er fleksibel og kan arbejde indenfor hele vuggestuens åbningstid
- Kan arbejde efter pædagogernes anvisninger
- Vil deltage aktivt i det praktiske arbejde, som også er en del af opgaven i vuggestuen
- har et ønske om at være i stillingen i mindst et år, da du bliver en vigtigt voksen for børnene
- vil være med til at skabe arbejdsglæde og tage ansvar for det gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder dig:
- en spændende arbejdsplads i en dejlig vuggestue
- 11 varme, sjove, ambitiøse og kompetente kollegaer af både nyere og ældre dato
- et arbejdsfællesskab, hvor der er højt til loftet og mulighed for personlig og faglig udvikling
Om os:
Vuggestuen Tusindfryd er en del af Skæring-Sølyst dagtilbud. Vi har 42 skønne vuggestuebørn fordelt på 3 stuer; Spirerne, Rødderne og Knopperne. Vi bor i Skæring, tæt på skov og strand, og vi elsker at være ude på vores store legeplads, der indbyder til leg og bevægelse.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Stillingen er på 37 timer med opstart den 16. januar 2025.
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Henriette Aspegren Lage på tlf.: 41857049 eller besøge vores hjemmeside under Skæring-Sølyst dagtilbud, Vuggestuen Tusindfryd.
Ansøgningsfrist er den 13. december 2024. Vi holder samtaler løbende. Kun ansøgninger sendt via det elektroniske system kommer i betragtning.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Skæring Skolevej 210, 8250 Egå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156850