Produktforvalter og Scrum Master, der vil gøre en forskel for klinikere, borgere og patienter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig, der 100-meter mester i Scrum-disciplinerne, og dig der har helt styr på håndværket som produktforvalter. I vores centrale RPA-team søger vi nemlig en ny kollega til en nyoprettet stilling, der vil være med til at udvikle fremtidens digitale, datadrevne sundhedsvæsen. 

Vær med til at drive digitaliseringen af sundhedsvæsnet til gavn for vores borgere, patienter og kolleger på klinikken. Vi tilbyder en stilling med spændende og udfordrende opgaver i en hverdag med personlig og faglig udvikling, fleksible arbejdsdage med gode grin på et kontor med højt til loftet. 

Du bliver en del af RPA-teamet, hvor vi arbejder både med udvikling af RPA-løsninger, drift og ejerskab af den regionale platform og infrastruktur samt diverse support og ad hoc opgaver, der genereres fra de decentrale RPA teams i Region Midtjylland.

Scrum Master og produktforvalter
Vi søger en, der både kan være Scrum Master og produktforvalter. Som Scrum Master er det din opgave at sikre facilitering af sprintplanlægning- og review, retrospektiv og daglige stand up. Det er vigtigt, du har fokus på teamet, teamets opgavefordeling, processerne og den værdiskabelse, teamet skal ledes hen imod. Har du erfaring med Scrum-metodik, er det et plus. 

Som produktforvalter er du bindeleddet mellem brugerne, leverandører og kollegerne i it-drift, som du samarbejder med om at skabe en velfungerende forvaltning af vores automatiserede løsninger. Dine opgaver er blandt andet 2. line-support, koordinering af fejlsøgninger, Change Control på systemændringer og at sørge for god systemdokumentation. 

En ansvarsbevidst og struktureret kollega
Du træder ind i en nyoprettet rolle i teamet, som du selv er med til at forme. Det er en rolle, der kræver, at du er en procesminded, struktureret og selvstændig person, der kan drive arbejdet i fællesskab med resten af teamet. Du skal være vedholdende, kunne prioritere og koordinere. 

Vi søger dig, der: 

  • Kan sikre fremdrift, målstyre og sikre værdiskabelse
  • Forstår at facilitere udvikling og samarbejde i teamet
  • Kan performancestyre og afrapportere
  • Er en stærk koordinator og kommunikator mellem mange interessenter

Godt arbejdsmiljø, gode grin og fleksibelt arbejdsliv
It-afdelingen i Region Midtjylland er med 540 medarbejdere en af landets allerstørste. RPA-teamet hører til i området for Automatiseringsteknologi, der er en del af produktkontoret. Her deler du en hverdag med udviklere af regionens egenudviklede steril-flow løsning; området består af cirka 20 kolleger med forskellige baggrunde. I deler en hverdag med gode grin og et stærkt fokus på det gode samarbejde, faglig udvikling og socialt fællesskab. 

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en arbejdsuge på 37 timer, en fleksibel og hybrid arbejdsdag og betalt frokostpause. Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder – så har du og din leder hele tiden fokus på din trivsel og udvikling.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret områdeleder Puk Skovgaard Berg Mikkelsen på 6062 3118 eller pukmik@rm.dk

Send din ansøgning senest den 15.juni 2023. Vi regner med at holde samtaler den 23.juni, og du må inden da forvente at skulle udfylde en personprofil.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af ca. 530 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Olof Palmes Allé, 25, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/produktforvalter-og-scrum-master-der-vil-gore-en-forskel-for-klinikere-borgere/fk3kvs/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844826

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet