BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rusmiddelcenter Aarhus (RCA) søger til Modtagelsen, en sygeplejerske til en fast fuldtidsstilling pr. 1. oktober 2023. Du arbejder på centerets adresse på Jægergårdsgade 66, 8000 Aarhus C.
Om jobbet:
RCA har en spændende stilling til en ny kollega, der brænder for at arbejde med borgere, som er ramt af rusmiddelproblemer.
RCA er en arbejdsplads med højt til loftet og en uformel arbejdsform. Vi søger efter en kollega som vil være med til at skabe en arbejdsplads, hvor vi både udfordrer og passer godt på hinanden og er proaktive i forhold til at forholde sig til kvaliteten af den indsats vi leverer.
Opgaverne:
Den primære opgave er modtagelse af borgere i ambulant abstinensbehandling, trangdæmpende behandling og medicinsk opfølgning i samarbejde med vores lægekonsulenter. Sygeplejerskerne er en del af et modtageteam, der varetager telefonrådgivning af såvel borgere som pårørende og samarbejdspartnere, samt varetager afklarende samtaler og kortlægning med borgere mhp. den videre visitation i centeret. Disse opgaver vil du også komme til at løse.
I alle vores indsatser arbejdes der med et metodegrundlag indenfor kognitiv, systemisk og motiverende samtale. I Modtagelsen arbejdes der særligt med udgangspunkt i sidstnævnte.
Din profil:
Vi forventer at du:
Har praksis erfaring med alkoholbehandling, herunder længerevarende erfaring med varetagelse af abstinensbehandling.
Erfaring fra psykiatrien og erfaring med dobbeltbelastede borgere. Arbejder motiverende og har fokus på den socialfaglige vinkel, som fylder en del i arbejdet.
Er uddannet som sygeplejerske og har mindst 2 års praksiserfaring.
Har erfaring med motiverende samtale i mindst 2 år.
Er et robust og rummeligt menneske, som kan arbejde aktivt med egen trivsel i mødet med udsatte borgere.
Trives i et krydsfelt og område som kalder på en evne i at kunne tænke i fleksible faglige løsninger samtidigt med at kunne arbejde struktureret med sine forløb.
Trives i en organisation, hvor der lægges vægt på medansvar i forhold til at skabe den bedste mulige indsats for vores borgere.
Er optaget af samarbejde og går positivt ind i samarbejdsrelationer med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.
Erfaring fra området vil være et kæmpe plus.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder at du:
Kan få din faglighed sat i spil, en hverdag, hvor der er stor variation i opgaver og målgrupper.
Blive del af et hus med et højt ambitionsniveau i relation til modtagelse af borgere og den sundhedsfaglige indsats.
Bliver inkluderet i en medarbejdergruppe, hvor hjertet banker for at skabe de bedst mulige løsninger for vores borgere.
Får den nødvendige oplæring, god introduktion til jobbet og løbende supervision.
Får indflydelse på såvel dit eget job og udvikling af teamets indsatser.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer om ugen, og besættes fra den 1. oktober 2023.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og børneattest.
Bemærk at Aarhus Kommune er røgfri, hvilket betyder, at det ikke er tilladt at ryge i arbejdstiden.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Maria Sarwar på tlf. 51575433. Læs mere om RCA på vores hjemmeside: RCA.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er onsdag den 23. august 2023. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 31. august 2023.
Sammen med ansøgning og CV skal du vedlægge relevante referencer, eksamensbeviser samt øvrige relevante bilag.
Om os
Rusmiddelcenter Aarhus er Aarhus Kommunes rådgivnings- og behandlingstilbud til borgere over 18 år, der har stof- eller alkoholproblemer. Behandlingstilgangen er evidensbaseret og består af både kognitiv terapi, social-, sundheds- og lægefaglig behandling. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. RCAs kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer. Vi er 120 medarbejdere i RCA.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
23-08-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Jægergårdsgade 66, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/sygeplejerske-med-socialfaglig-interesse-soges-til-rusmiddelcenter-aarhus/j6z32i/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888062