Er du den vi mangler?
Vi har på Egaa Gymnasium tre faste stillinger primært indenfor fagene musik, fransk, og matematik gerne i kombination med hinanden eller sammen med engelsk, idræt eller læsevejledning - alternativt med et andet fag fra stx-gymnasiets fagrække.
Skolen har et rigt musikliv med musikstudieretninger på alle årgange. Vi har både fransk begynder og fortsætter og udvekslingsprogrammer med en fransk skole. To tredjedele af vores elever afslutter med matematik A samtidig med at vi har matematikvejledning til de, som har det svært.
Vi ser det som vores opgave at give de unge mulighed for at vokse. Tilbyde dem en plads i fællesskabet, en stærk faglighed og en bred horisont. Klæde dem på til en fremtid, som forandrer sig.
Det gør vi i det daglige gennem et fokus på både faglighed og fællesskab – og ikke mindst handlekraft og nysgerrighed. På verden og på hinanden.
Vi kunne også fortælle dig om vores 750 fantastiske elever og vores dygtige undervisere. Om vores fællesskab og de mange elevaktiviteter. Om vores MakerSpace, øvelokaler og bløde sofaer. Eller om en skole med plads til både faglighed, udvikling og en helt almindelig hverdag.
Men faktisk vil vi meget hellere høre om dig. Om din baggrund og dine tanker om at arbejde didaktisk med unge mennesker, fællesskaberne, deres faglighed og de unges vej ind i voksenlivet – med de fejltrin og udfordringer der naturligt følger med.
_________________________________________________
Du skal som ansøger være kandidatuddannet og have undervisningskompetence i begge dine fag. Du kan søge både med og uden pædagogikum. Hvis du ikke har det, så glæder vi os til at give dig det.
Stillinger skal besættes fra 1. august 2025 og er som udgangspunkt på fuld tid, men vi prioriterer at skabe fleksibilitet gennem forskellige livsfaser. Du ansættes efter gældende overenskomst for gymnasieskolen og får både egen arbejdsplads, computer og naturligvis plads i et godt kollegialt fællesskab.
Din ansøgning, CV og eksamenspapirer sendes via Gymnasiejob.dk senest den 8. april. Vi forventer at afholde samtaler ugen efter påske. Da processen ofte er et puslespil med en del fag i spil, kan der gå lidt tid inden vi kommer rundt i de enkelte fag og frem til din ansøgning. Vi giver selvfølgelig besked, når processen er slut.
_________________________________________________
Du kan læse meget mere om skolen på vores hjemmeside www.egaa-gym.dk.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan sendes til rektor Martin Ingemann eller til vicerektor Henrik Stidsholt Rasmussen.
Vi glæder os til høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Egaa Gymnasium, Mejlbyvej, 8250 Egå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8b96b7e8-8e7a-4ee1-a768-f575fd3a2f4c