HEI Fodbold søger en ny træner til U19 drenge, hold 2 ⚽️😀

dato

Nyheden er fra HEI Fodboldafdeling

HEI Fodbold søger en ny træner til vores kommende U19 drengehold (årgang 2003). Holdet består af spillere, som har spillet sammen siden de tidlige børnerækker og samles nu igen efter at hovedparten af spillerne har været på efterskole. Holdet er tilmeldt Liga 3 rækken.

Vi har brug for, at du kan starte i forbindelse med sæsonstart efter sommerpausen, men vi håber, at vi kan introducere dig for holdet og klubbens faciliteter snarest muligt.

Vi kan tilbyde en klub hvor: 

• alle skal have mulighed for at spille fodbold, så de udfordres på det niveau, der passer til den enkelte spillers alder, talent og indstilling 

• vi ønsker at fastholde og udvikle den gode klubånd og det sociale liv i klubben 

• det forventes, at du bidrager til den positive stemning både på og uden for banen. 

• kammeratskab og det sociale aspekt har stor betydning 

• der er gode udendørsarealer og en moderne kunstgræsbane

Om holdet (årgang 2003): 

• truppen er lige nu på ca. 15 spillere, som har spillet sammen i flere år 

• kammeratskab og det sociale aspekt har meget stor betydning på holdet 

• der er rigtig god forældreopbakning til holdet

 • der er stabilt og godt fremmøde til træning og kampe 

• spillere der er motiverede, og som mødes omkring fodbolden for at have det sjovt

Vi forventer, at du: 

• er engageret omkring trænergerningen 

• har gode samarbejdsevner og sociale kompetencer

 • har lyst til at arbejde med- og omkring udviklingen af unge spillere

Hvis denne opgave er noget for dig, vil vi gerne høre fra dig hurtigst muligt. Du kan kontakte Lars Nygaard, tel. 42127848 eller Jan Elmstrøm, tel. 51569609 for yderligere information.

Kilde: HEI Fodboldafdeling